TUMLASTIK, sANG & MUSIK

Tumlastik, sang og musik er for børnene i alderen 1-5 år og deres forældre. Vi stimulerer og udvikler vores børns motorik, sanser og musikalitet samtidig med at vi har det sjovt sammen med vores børn.

Vi tager udgangspunkt i børnenes motoriske udviklingstrin og har fokus på sjove aktivteter, der stimulerer børnenes primære sanser og styrker deres grundmotoriske udvikling. De fleste af legene er lige til at kopiere med hjem til stuegulvet, gården eller haven.

På dette hold handler det om at vi leger, griner, synger og hygger os. Dit barn vil glæde sig til at komme hver gang.

Vi har hold til børn fra 1-5 år. 

DANS

Her vil dit barn lære en masse sjove og cool dansetrin samt kaste nogle seje håndtegn, ligesom børnene i MGP i fjernsynet.

Her udvikler vi barnets naturlige danseglæde ved hjælp af rytmik, leg og dans. Giv dit barn en stemningsfuld optræden sammen med de andre børn.

Som forældre vil du opleve hvor sjovt dit barn har det ved at være fysisk aktiv ved dans og bevægelse. 

Vi har både tumledans, MGP og HIP HOP som hold.

Vi har hold til børn fra 1-5 år. 

BALLET

Dans og bevæg dig med din tumling. Om dit barn lige er begyndt at gå eller løber derudad, så er tumleballet en skøn måde at stimulere dit barns naturlige lyst til at bevæge sig til musik. 

Ballet er en kreativ, effektiv og sjov form for motion for børnene. En kombination af leg og motorik samtidig med at børnene lærer grundtrinene. Lær’ at lave pirouetter og stå på et ben med armene over hovedet.

Ballet stimulere dit barns selvtillid, koncentration og motoriske evner, samtidig med at have det sjovt. 

Vi har ballet hold fra 2-3 år (tumleballet) og fra 3-5 år.

VORES HOLD

Alle hold hvor børn er under 3 år må forældre gerne deltage på holdet. 

Efter 3 år (på danseholdene) kan du godt overlade dit barn til vores instruktører, som vil sørge for at dit barn får en sjov, givende og lærerig oplevelse. Du skal dog blive i huset, mens dit barn er til holdaktivitet, så sæt dig til rette i vores hyggelige café og nyd en god kop kaffe og lidt morgenmad/frokost/kage.   

ÅBNINGSTIDER

Mandag: 9.30 – 18.00

Tirsdag: 9.30 – 18.00

Onsdag: 9.30 – 18.00

Torsdag: 9.30 – 18.00

Fredag: 9.30 – 16.00

Lørdag: 9.30 – 16.00

Søndag: Lukket

Follow Us

Copyright 2018 © All rights Reserved. Little house ApS